2005 - On the Road to Faaker am See – Party & Parade - Cats & Dogs

Alle veje fører til Faaker am See, altså hvis du skal ud at sætte points ind på din oplevelses konto. Det har vennerne og jeg altid været gode til. Fra Danmark skal du køre i lige linje 3.000 km. for at komme ned til oplevelsen og tilbage igen. Det er alle kilometrene værd. De østrigske motor- og landeveje summer af Harleyer, der skal ned til det store Harley-Davidson træf og hjem igen. 

Seancen omkring European Bike Week, kan opleves på rigtig mange måder, det er simpelthen kun ens egen formkurve og sindstilstand der sætter grænser for oplevelserne. Under belejringen af Harley og søen i Alperne, kan du opleve den ene fest efter den anden.

Hvor vil du af? – Hvor vil du på? – du bestemmer selv.

Alle de ”Harleyer” du møder på din vej rundt om søen, er der for at give den gas så lang tid de gider, og det kan du også. Blandingen af party, kubik, benzin, underholdning, køreture og socialt samvær, fylder dine mentale batterier op.

 

Efter en lille eller stor uge på motorcykel, i Europas største modeljernbanelandskab er du nok på vej hjem igen - men kun for at vende tilbage til bjergene og søen igen man bliver afhængig af naturen, motorcyklerne, menneskene og tempoet.

I 2005 begyndte eventen at vokse. Der var begyndt at komme flere telte og boder. Spisearealet voksede sammen med selve eventen. Hen mod aften, når mørket fandt på, var der stuntkørsel på noget der er blevet til en villavej i dag. Stedet hvor man mødtes inden aftenen sluttede i teltene med mad, musik og kolde øl.

2005 sluttede og Denis og jeg skulle køre sammen hjem. Vagn og Carsten var kørt om lørdagen, de havde set vejrudsigten, det havde Denis og jeg ikke. Omkring München, sidst på formiddagen, løb vi ind i et regnvejr der tog til i fire timer. ” Det regner cats & dogs”, sagde Denis. Flere gange stod vi i læ under en motorvejsbro.

Det hjalp ikke så vi kunne lige så godt køre så langt nordpå som muligt. Denis og jeg anløb vandmøllen i Bad Homberg våde som aldrig før hen under aften. De flinke hotelmennesker tørrede vores tøj i kælderen medens vi fik et godt måltid.

 

Vi var de eneste på hotellet og fik en fantastisk service. Mandag morgen trak vi ud på A7 igen og var hjemme i Danmark igen efter endnu en fantastisk uge i Kërnten. Vi var allerede parat til 2006.

 

2005 - On the Road to Faaker am See – Deep down Austria

Deep down Austria



Når man har været så mange gange til EBW som jeg, så finder man navne til de forskellige år. 2004 var det nervepirrende og urolige år. 2005 var det stille år. Vi var indstillet på at opleve bjerge 100%. Vagn, Carsten, Denis og jeg kørte gennem Fern Pass og Innsbruck. Derefter ned over Zillertal og op på Gerlos Alpstasse for at til sidst ramme Villach og Faaker am See.



De første af de træf jeg var med til startede EBW først om torsdagen. Det startede stille og rolige med opstilling af boder og scener om onsdagen, for at åbne op for musikken i Harley Village sidst på formiddagen torsdag. Det er rart at have et nogle dage for sig selv, inden området blev fyldt med motorcykler i week-enden. Flere af vennerne og kollegaerne fra Danmark dukkede først op om onsdagen eller torsdag, for at tage hjem igen søndag. Jeg har altid brugt mindst 10 dage til eventen med køreture frem og tilbage.

Chris dukkede op allerede om mandagen i 2005 og sammen kørte vi alle fem fra det ene bjerg til det andet. Når der ikke blev kørt ture gik tiden med at besøge restauranter i området. Jeg kom til at elske ruten fra Kranjska Gora til den slovensk-italiensk-østrigske grænse og ruten fra Tarvisio mod den østrigske grænse og Arnoldstein.



Under et kæmpe event som det i Faaker am See kan man godt trænge til frisk luft og køreture i området. Her er en lille beskrivelse af, hvordan du får en god dag til at gå i tre lande. Kør mod Finkelstein og derfra videre mod Fürnitz og Hart. Kør op over Würzenpass, grænsen til Slovenien. Når du har passeret grænsen, så kør mod byen Kranjska Gora. Tag de 48 hårnålesving op til Vršič Pass. Det er næsten ikke til af få over sine læber, men på italiensk hedder der: Passo della Moistrocca, der er meget sjovere at sige. Her kommer du op i 1611 meters højde.



Passet er det højeste i Julian Alperne. Passet forbinder Upper Carniola med Trenta-dalen, fra Kranjska Gora til den slovensk-italiensk-østrigske grænse. Vejen op over passet blev bygget i 1915, under Første Verdenskrig, af russiske krigsfanger. Vejen var oprindelig opkaldt efter ærkehertug Eugen af Østrig-Ungarn. Nu hedder den Ruska cesta. Vejen blev omdøbt 2006 til ære for de russiske krigsfanger, der blevet tvunget til at bygge vejen. I mange af hårnålesvingene ligger de oprindelige brosten, som vejen blev lavet af. De brostenene kan godt være en glat prøvelse i regnvejr.



Når du kommer ned af bjerget, sætter du kursen mod Tarvisio. Vejen til Tarvisio i Italien er god og er i mange tilfælde belagt med ny asfalt. Ellers kan vejene i Slovenien godt være grænseoverskridende da de er fyldt med huller, huller store nok til at give dig og din MC ubehagelig asfalteksem. Fra Tarvisio sætter du kurs mod den østrigske grænse og Arnoldstein.

2005 - On the Road to Faaker am See – With new friends on the road

With new friends on the road
Efter den store oplevelse i 2004, var det tid til at tage til European Bike Week igen.
Jeg tog af sted igen for at samle historier til det magasin jeg ville lave og havde lavet formen på. EBW havde ikke kastet historier nok af sig første gang, så nu var det tid til at finde flere spændende historier. I mellemtiden havde jeg været på en tur til 24 timers løbet i Le Mans i juni måned. Så med nogle gode historier her i september var der god mulighed for at have et magasin færdig inden årsskiftet.

Denis Beale og jeg startede en lørdag morgen fra Aarhus. Vi skulle mødes med, Vagn og Carsten, to af mine nye Mc-venner fra København, på en tankstation i Sønderjylland. Kl. 06 kørte vi på motorvej tanket op med benzin. Hamborg og Hannover blev lagt bag os inden frokost og vi var enige om at køre på motorvej A7 til bunden af Tyskland. En tur på 1.200 kilometer. Overnatning i Füssen, så vi kunne være i Faaker am See søndag eftermiddag.

Motorvej er motorvej og efter 14 timer, under et voldsomt tordenvejr, fandt vi et ishockeyhotel hvor vi fik en lille lejlighed. Vi gik i gang med de kolde øl i baren efter de mange timer på motorcyklen. Her oplevede noget af det mest mærkelige jeg havde set i mange år. Værten var kunstner og fabrikerede figurer i smør. (Foto. Figur fra web: PInterest). Vi døbte straks værten Harry Butter. Næste morgen forlod vi Tyskland gennem Fern Pass med udsigt Tysklands største bjerg Zugspitze.

2004 - On the Road to Faaker am See - New roads, new adventure

New roads, new adventure

European Bike Week i 2004 var en kæmpe oplevelse med masser af nye venner og bekendtskaber. Dagene og timerne løb som ulve efter et bytte på de åbne vider. Hver dag var en ny fest med nye køreture. Alting var spændende, jeg måtte gøre noget, hvad kunne jeg gøre, det skulle være noget kreativt der kunne bruges til noget. Noget der kunne inspirerer andre til at køre på Harley i Danmark.

Jeg begyndte i det små at skrive artikler under træffet i 2004. Jeg havde et lille hæfte med fra en tankstation jeg skrev i. Jeg fik store planer om at lave et Harley-Davidson magasin til Harley-Davidson kunderne i de tre dealership i Danmark. Et magasin om oplevelser på motorcykel. Jeg vidste godt at der fandtes masser af den slags blade i kiosker. Magasinet skulle kun handle om Harley-oplevelser. Jeg havde nu været ved Cap’s Harley-Davidson i 1 1/2 år og der skete tit noget nyt i hverdagen. Folk blev fyret og folk blev ansat. Chris havde valgt at tage sin bestyrelse med til eventen i Faaker am See. Stemningen blandt alle os der var ansat i virksomheden var som at være en grillet gris. Kunne man blive fyret fra sit job i Østrig?

Det var praktisk at ejeren af Cap’s forretningerne boede i huset ved siden af mig, og at vi havde været venner i 23 år, jeg fortalte han om idéen. ”Fed idé Valle, gå i gang, start på det”. I morgen kører vi to til Slovenien så skal du bare se natur. Vi spiser morgenmad her, pisser i Slovenien og spiser frokost i Italien”, sagde Chris. Mit kamera var noget lort, så fotos fra 2004 var ikke for gode. Vi fik en daglig rutine med at køre rundt om Faaker See og en af de sidste dage inden hjemturen fandt jeg ud af at der var en sø i nærheden, Wörter See.

Ved Wörter See vrimlede der også med motorcyklister, ja i hele regionen Kërnten var der motorcykler. Jeg sad og trak mig selv i håret over alt det, jeg først opdagede nu hvor turen var ved at være slut. Jeg trak min ven Vagn til side og sagde: ”næste år er det ikke kun i 7 dage, vi skal feste her”. Vagn nikkede.

Jan, Vagn, Klausi og jeg satte kursen hjemover en tidlig søndag morgen. Ud til motorvejen mod Salzburg. Vi drejede fra ved Bischofshofen og kørte ind over Berchtesgarden i håb om at komme op og se Ørnereden i Obersalzberg. Se stedet hvor den sindssyge maler lave sine krigsliderlige planer om at slagt Europa så det det passede til hans hjernedøde filosofi.

Klokken blev mange i Berchtesgarden og vi måtte hjem og ud på motorvejen igen. Hen forbi München og op af A7 for at finde en overnatning ved Kassel. Der sluttede vores første adventure rejse Europena Bike Week. Dagen efter sad vi på motorcyklerne og hang med hovedet i 800 kilometer og glædede os til træffet i 2005.

2004 - On the Road to Faaker am See - Christmas in September

Christmas in September

Jeg var ærefrygtig over turen ned til det, der var den største motorcykel event i Europa. Normalt var jeg en reklamenørd og pludselig var jeg ”over night” blevet til en motorcykelnørd. Der var meget der skulle læres om den livsstil. Jeg nød at promoverer Harley-Davidson motorcykler i arbejdstiden, men også at have fritid sammen med nye og gamle bekendtskaber på Harley-Davidson. Min ven Vagn fra København havde jeg mødt i 2003, før 100 års turen til Hamborg, og vi to skulle få nogle lange fantastiske motorcykelture op gennem dette årti. Jan og Klausi von Hamburg havde jeg kendt et stykke tid.



Det var en lang tur fra Danmark hvor der konstant regne ”cat’s & dog’s”. Vi ankom kl. 23 om aftenen til Seeappartement Kalimero. Alt var lukket og slukket i Faaker am See. Hvor var festen og al den gode ”street food”? Hvor var de andre bikere? Her er vi på en mandag aften og får at vide at eventen først starter på torsdag. Vi kiggede på hinanden og måtte skuffet nøjes med de lunkne øl fra bagagen og begynde at spise os selv indefra.



Mad skulle vi have, så næste morgen kørte vi rundt om Faaker See for at finde restauranter og spisesteder, men alt var lukket. Selv den lille restaurant ”Seehütten” ved siden af huset vi boede i var lukket. Vi fandt et lille supermarked med nogle fødevarer der lignede mad. Det købte vi lidt af, men vi købte også ind til en produktion af ægte dansk jule and, det vidste vi hvad var. Med sadeltaskerne fyldt op med ænder, rødkål, kartofler, østrigsk vin fra før det blev godt, øl og Campari, var vi parate til at få vores kaloriebehov dækket ind.



Når man ikke spørger får man heller ikke noget at vide. Men de to mennesker under den lejlighed vi boede i, var ejerne af huset og restaurant ”Seehütten”. Hen under aften begyndte vi at sætte julemenuen i gang. Efter en god time begyndte det at lugte af dansk jul i hele huset og pludselig stod Heinz og Elisabeth i vores køkken med stor øjne.



De skønne mennesker havde aldrig set bikere lave julemenu i september. De fik et par tallerkner med julemad med ned til dem selv, og vi andre fik vores kaloriebehov dækket. Efter menuen blev der selvfølgelig vasket op, men vi glemte at gøre ovnen ren, det måtte jeg komme til at høre for året efter og i nogle år fremover. Jeg lovede aldrig mere at lave and i deres hus. Der blev ikke flere juleaftner i Seeappartement Kalimero, i september måned.

2004 - On the Road to Faaker am See - Everything has a beginning.

Everything has a beginning.

In the year 1998 at Harley-Davidson's 95th anniversary, the festivities started down in Faaker am See in Käernten. My good friend Chris Anker-Petersen, who was the owner of the Harley-Davidson dealership in Denmark, told me stories about his rides to the European Bike Week event. Chris loved the road trip to the event, and a overnight stay in Nürnberg. He told me a lot of amazing EBW stories in the wintertime. Chris meant that ride down to the Alps was a must for me.

I had got my motorcycle license in 1998 and only been in Jutland and Hamburg. So a trip to Austria and European Bike Week would be a big ride for me. I became Marketing Manager in 2002 for Caps Harley-Davidson in Denmark, and suddenly I was going out on my first long road trip with journalists and friends.

The first road trip I had to arrange for Caps Harley-Davidson, was a trip to Harley-Davidson's 100th birthday in 2003 at Hamburg. I had heard stories from the first five years, now it was time to ride to the Alps and find my own stories. At September 1. 2004 drove Vagn from Copenhagen, Jan Mirchenbacher, Klausi von Hamburg and I, along with the journalist Gunnar Skycity against the party we only had heard about.

From Aarhus we drove to Bad Homberg for an overnight stay on a Irish pub. Dont do that. The next day we went to Regensburg, Linz, Saltzburg and so the last 172 kilometers in rain to our house for a week. There was booked a house for Danish Harley Riders from the Caps H-D dealership. It was a celebration, a long great celebration. One week in Faaker is like a year in any other place.

European Bike Week 10 times, last time in 2014. I can see now how few bikers there were was down there in 2004. After European Bike Week we drove straight home to Denmark again, for the first and last time. It’s good with a long ride home.