fredag den 25. marts 2016

2005 - On the Road to Faaker am See – With new friends on the road



With new friends on the road
Efter den store oplevelse i 2004, var det tid til at tage til European Bike Week igen.
Jeg tog af sted igen for at samle historier til det magasin jeg ville lave og havde lavet formen på. EBW havde ikke kastet historier nok af sig første gang, så nu var det tid til at finde flere spændende historier. I mellemtiden havde jeg været på en tur til 24 timers løbet i Le Mans i juni måned. Så med nogle gode historier her i september var der god mulighed for at have et magasin færdig inden årsskiftet.



Denis Beale og jeg startede en lørdag morgen fra Aarhus. Vi skulle mødes med, Vagn og Carsten, to af mine nye Mc-venner fra København, på en tankstation i Sønderjylland. Kl. 06 kørte vi på motorvej tanket op med benzin. Hamborg og Hannover blev lagt bag os inden frokost og vi var enige om at køre på motorvej A7 til bunden af Tyskland. En tur på 1.200 kilometer. Overnatning i Füssen, så vi kunne være i Faaker am See søndag eftermiddag.



Motorvej er motorvej og efter 14 timer, under et voldsomt tordenvejr, fandt vi et ishockeyhotel hvor vi fik en lille lejlighed. Vi gik i gang med de kolde øl i baren efter de mange timer på motorcyklen. 
Her oplevede noget af det mest mærkelige jeg havde set i mange år. Værten var kunstner og fabrikerede figurer i smør. (Foto. Figur fra web: PInterest). Vi døbte straks værten Harry Butter. Næste morgen forlod vi Tyskland gennem Fern Pass med udsigt Tysklands største bjerg Zugspitze.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar