fredag den 25. marts 2016

2005 - On the Road to Faaker am See – Party & Parade - Cats & Dogs




Alle veje fører til Faaker am See, altså hvis du skal ud at sætte points ind på din oplevelses konto. Det har vennerne og jeg altid været gode til. Fra Danmark skal du køre i lige linje 3.000 km. for at komme ned til oplevelsen og tilbage igen. Det er alle kilometrene værd. De østrigske motor- og landeveje summer af Harleyer, der skal ned til det store Harley-Davidson træf og hjem igen. 


Seancen omkring European Bike Week, kan opleves på rigtig mange måder, det er simpelthen kun ens egen formkurve og sindstilstand der sætter grænser for oplevelserne. Under belejringen af Harley og søen i Alperne, kan du opleve den ene fest efter den anden.

Hvor vil du af? – Hvor vil du på? – du bestemmer selv.


Alle de ”Harleyer” du møder på din vej rundt om søen, er der for at give den gas så lang tid de gider, og det kan du også. Blandingen af party, kubik, benzin, underholdning, køreture og socialt samvær, fylder dine mentale batterier op.

 

Efter en lille eller stor uge på motorcykel, i Europas største modeljernbanelandskab er du nok på vej hjem igen - men kun for at vende tilbage til bjergene og søen igen man bliver afhængig af naturen, motorcyklerne, menneskene og tempoet.


I 2005 begyndte eventen at vokse. Der var begyndt at komme flere telte og boder. Spisearealet voksede sammen med selve eventen. Hen mod aften, når mørket fandt på, var der stuntkørsel på noget der er blevet til en villavej i dag. Stedet hvor man mødtes inden aftenen sluttede i teltene med mad, musik og kolde øl.


2005 sluttede og Denis og jeg skulle køre sammen hjem. Vagn og Carsten var kørt om lørdagen, de havde set vejrudsigten, det havde Denis og jeg ikke. Omkring München, sidst på formiddagen, løb vi ind i et regnvejr der tog til i fire timer. ” Det regner cats & dogs”, sagde Denis. Flere gange stod vi i læ under en motorvejsbro.



Det hjalp ikke så vi kunne lige så godt køre så langt nordpå som muligt. Denis og jeg anløb vandmøllen i Bad Homberg våde som aldrig før hen under aften. De flinke hotelmennesker tørrede vores tøj i kælderen medens vi fik et godt måltid.

 

Vi var de eneste på hotellet og fik en fantastisk service. Mandag morgen trak vi ud på A7 igen og var hjemme i Danmark igen efter endnu en fantastisk uge i Kërnten. Vi var allerede parat til 2006.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar