Når man har været så mange gange til EBW som jeg, så finder man navne til de forskellige år. 2004 var det nervepirrende og urolige år. 2005 var det stille år. Vi var indstillet på at opleve bjerge 100%. Vagn, Carsten, Denis og jeg kørte gennem Fern Pass og Innsbruck. Derefter ned over Zillertal og op på Gerlos Alpstasse for at til sidst ramme Villach og Faaker am See.
De første af de træf jeg var med til startede EBW først om torsdagen. Det startede stille og rolige med opstilling af boder og scener om onsdagen, for at åbne op for musikken i Harley Village sidst på formiddagen torsdag. Det er rart at have et nogle dage for sig selv, inden området blev fyldt med motorcykler i week-enden. Flere af vennerne og kollegaerne fra Danmark dukkede først op om onsdagen eller torsdag, for at tage hjem igen søndag. Jeg har altid brugt mindst 10 dage til eventen med køreture frem og tilbage.
Chris dukkede op allerede om mandagen i 2005 og sammen kørte vi alle fem fra det ene bjerg til det andet. Når der ikke blev kørt ture gik tiden med at besøge restauranter i området. Jeg kom til at elske ruten fra Kranjska Gora til den slovensk-italiensk-østrigske grænse og ruten fra Tarvisio mod den østrigske grænse og Arnoldstein.
Under et kæmpe event som det i Faaker am See kan man godt trænge til frisk luft og køreture i området. Her er en lille beskrivelse af, hvordan du får en god dag til at gå i tre lande. Kør mod Finkelstein og derfra videre mod Fürnitz og Hart. Kør op over Würzenpass, grænsen til Slovenien. Når du har passeret grænsen, så kør mod byen Kranjska Gora. Tag de 48 hårnålesving op til Vršič Pass. Det er næsten ikke til af få over sine læber, men på italiensk hedder der: Passo della Moistrocca, der er meget sjovere at sige. Her kommer du op i 1611 meters højde.
Passet er det højeste i Julian Alperne. Passet forbinder Upper Carniola med Trenta-dalen, fra Kranjska Gora til den slovensk-italiensk-østrigske grænse. Vejen op over passet blev bygget i 1915, under Første Verdenskrig, af russiske krigsfanger. Vejen var oprindelig opkaldt efter ærkehertug Eugen af Østrig-Ungarn. Nu hedder den Ruska cesta. Vejen blev omdøbt 2006 til ære for de russiske krigsfanger, der blevet tvunget til at bygge vejen. I mange af hårnålesvingene ligger de oprindelige brosten, som vejen blev lavet af. De brostenene kan godt være en glat prøvelse i regnvejr.
Når du kommer ned af bjerget, sætter du kursen mod Tarvisio. Vejen til Tarvisio i Italien er god og er i mange tilfælde belagt med ny asfalt. Ellers kan vejene i Slovenien godt være grænseoverskridende da de er fyldt med huller, huller store nok til at give dig og din MC ubehagelig asfalteksem. Fra Tarvisio sætter du kurs mod den østrigske grænse og Arnoldstein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar