Jeg var ærefrygtig over turen ned til det, der var den største motorcykel event i Europa. Normalt var jeg en reklamenørd og pludselig var jeg ”over night” blevet til en motorcykelnørd. Der var meget der skulle læres om den livsstil. Jeg nød at promoverer Harley-Davidson motorcykler i arbejdstiden, men også at have fritid sammen med nye og gamle bekendtskaber på Harley-Davidson. Min ven Vagn fra København havde jeg mødt i 2003, før 100 års turen til Hamborg, og vi to skulle få nogle lange fantastiske motorcykelture op gennem dette årti. Jan og Klausi von Hamburg havde jeg kendt et stykke tid.
Det var en lang tur fra Danmark hvor der konstant regne ”cat’s & dog’s”. Vi ankom kl. 23 om aftenen til Seeappartement Kalimero. Alt var lukket og slukket i Faaker am See. Hvor var festen og al den gode ”street food”? Hvor var de andre bikere? Her er vi på en mandag aften og får at vide at eventen først starter på torsdag. Vi kiggede på hinanden og måtte skuffet nøjes med de lunkne øl fra bagagen og begynde at spise os selv indefra.
Mad skulle vi have, så næste morgen kørte vi rundt om Faaker See for at finde restauranter og spisesteder, men alt var lukket. Selv den lille restaurant ”Seehütten” ved siden af huset vi boede i var lukket. Vi fandt et lille supermarked med nogle fødevarer der lignede mad. Det købte vi lidt af, men vi købte også ind til en produktion af ægte dansk jule and, det vidste vi hvad var. Med sadeltaskerne fyldt op med ænder, rødkål, kartofler, østrigsk vin fra før det blev godt, øl og Campari, var vi parate til at få vores kaloriebehov dækket ind.
Når man ikke spørger får man heller ikke noget at vide. Men de to mennesker under den lejlighed vi boede i, var ejerne af huset og restaurant ”Seehütten”. Hen under aften begyndte vi at sætte julemenuen i gang. Efter en god time begyndte det at lugte af dansk jul i hele huset og pludselig stod Heinz og Elisabeth i vores køkken med stor øjne.
De skønne mennesker havde aldrig set bikere lave julemenu i september. De fik et par tallerkner med julemad med ned til dem selv, og vi andre fik vores kaloriebehov dækket. Efter menuen blev der selvfølgelig vasket op, men vi glemte at gøre ovnen ren, det måtte jeg komme til at høre for året efter og i nogle år fremover. Jeg lovede aldrig mere at lave and i deres hus. Der blev ikke flere juleaftner i Seeappartement Kalimero, i september måned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar